En sidste hilsen

En sidste hilsen

Den sidste hilsen betegner mange mennesker med en mindeværdig afslutning af det mest dyrebare der findes, nemlig livet. En begravelse er det sidste farvel mellem pårørende og mistede, men hvordan giver man sin kære den mest værdige og kærlige afsked. Der er nemlig visse ting man bør være opmærksom på, når man i sorgens tid skal planlægge en begravelse. Først bør man tage højde for hvad der er nedskrevet af ønsker fra den afdøde. Mange har nedskrevet mere eller mindre specifikt, hvordan de ønsker den sidste afsked. Når man har planlagt, hvordan det skal foregå, er man klar til at gå videre med planlægningen. Her søger man hjælp udefra, i form af en bedemand, gravsted, kirke eller forsamlingssted.

Det praktiske

En begravelse kræver en præst eller bedemand, her vil det være bedst at kontakte sin foretrukne kirke for at aftale nærmere. En præst eller bedemand kan være behjælpelig med at snakke om tankerne og følelserne, samtidigt med at de har et professionelt tag på situationen og ved hvordan de skal hjælpe til i sådan en planlægning. Men det er en god ting at være klar over, hvilke papirer og attester bedemanden og kirkekontoret skal have. Her skal der afleveres dåbs- eller fødselsattest og sygesikringsbeviset eller et CPR-bevis. Hvis afdøde har en attest i form af deres ønske til afsked, afleveres dette også.

Under planlægningen, vil man skulle tage stilling til hvilket tidspunkt begravelsen eller bisættelsen skal finde sted og ligeledes med mindesamværet efterfulgt af begravelsen. Her vil man typisk have taget højde for hvor mange der inviteres, så man kan tilrettelægge hvor mange deltagere der vil være til mindesamværet. Det næste vil være afstemmes om, hvem der skal bære kisten og hvilket tøj afdøde skal have på. De mere økonomiske forhold, vil skifteretten sørge for, hvor de lukker konti og fælleskonti. Banken er behjælpelig med betaling af evt. regninger som vil opstå i mellem tiden. Opsigelse af forsikringer, boliger, abonnementer og ejendele skal man som pårørende selv stå for at få afmeldt.

 

Mindestedet

Er der styr på det praktiske, kan man begynde at arbejde ind på selve mindestedet. Hvordan skal det pyntes? hvad skal der stå på gravstenen? Hvordan bliver gravstedet sat op? Planlægningen af mindestedet planlægges så vidt også med kirken og bedemanden. Men gravstenen skal man bestille hos sit stenhuggeri, her findes der mange stenhuggere som er meget dediceret til at hjælpe med at designe den helt rigtige gravsten, så man er sikker på at det vil afspejle afdøde og fortsat give værdi for de efterladte. Mange stenhuggere tilbyder opsætning af gravstenen ude på kirkegården, hvilket vil være den bedste løsning da en gravsten, alt efter størrelse, kan være utrolig tung. Man vil blive overrasket over, hvor mange forskellige gravsten der findes og hvor forskellige udtryk disse kan give til et gravsted. Derfor anbefales det at tage en dialog med sin lokale stenhugger for at sikre sig den helt rigtige gravsten og en helt rigtige afsked.

Back to top